Der er et utal af gode grunde til at elske den fantastiske sport padel! Vi vil blandt andet påstå, at en af de vigtigste årsager til, at alle padelkampe er vidt forskellige, er, at kampene primært spilles i par, og padelpartneren kan skifte fra kamp til kamp.

For at gøre vores padeludbud så bredt som muligt, tilbyder PDL Center et stort udvalg af gruppetræning, padel med erfarne personlige trænere, seriespil, børne- og ungdomstræning og meget mere. Vi har garanteret noget, der passer til dig!

Klik på den type aktivitet, du søger:

Padeltræning

Privatundervisning

Vil du løfte dit padelspil til næste niveau? Book en time med en af vores certificerede og højt kvalificerede padeltrænere! Perfekt, hvis du vil finpudse specifikke slag eller vil have helt styr på grundslagene.

Gruppetræning/intensivkurser

Bliv bedre til padel sammen med andre spillere. PDL har gruppetræning på alle niveauer – fra begynder til prof. For hvert niveau har vores trænere en plan for, hvad man skal gennemgå.

Clinics

Clinics er en form for gruppetræning med fokus på specifikke slag eller temaer i dit spil. For at du som spiller skal få det maksimale ud af træningen, er vores clinics niveauinddelt. Du og op til tre andre spillere træner de specifikke slag sammen med en af vores superdygtige trænere.

Børne- og ungdomstræning

Ligesom med så meget andet er det børnene, der er padelsportens fremtid. Derfor engagerer vi os i stor stil i at involvere de yngre og skabe et godt padelmiljø for dem, så de både kan opleve og nyde sporten, de tekniske detaljer og venskabet på padelbanen.

Singelaktiviteter

Vinderbane

Vinderbane er en konkurrence, hvor man konkurrerer individuelt. Den kræver mindst otte deltagere og to baner. Inden den første kamp bestemmer man partner, modstandere og bane ved hjælp af lodtrækning.

Americano

Konkurrenceform, hvor man stiller op og konkurrerer alene. Man spiller doubles, og til hver kamp trækkes der lod om partner, modstander og bane.

Morgenmadspadel

Den bedste start på dagen! Oplægget kan variere, men du stiller op og konkurrerer alene. De mest almindelige spilformer er Americano og Vinderbane.

Frokost- eller AW-padel

Et skønt afbræk ved frokosttid eller en perfekt afslutning på arbejdsdagen. Oplægget kan variere, men du stiller op og konkurrerer alene. De mest almindelige spilformer er Americano og Vinderbane.

Seniorpadel

Seniorpadel er til dig, der er 65+ og gerne vil spille padel. Du kan komme alene eller med en eller flere venner, afhængigt af hvor mange der kan deltage i aktiviteten.

Holdaktiviteter

Weekend-double

Sjov miniturnering, som kan spilles i samtlige klasser som dame-, herre- eller mixed-double. Man tilmelder sig som par og møder andre par, og kampene spilles på tid, så man når at møde så mange modstandere som muligt.

Turneringer 

PDL Center arrangerer padeltureringer for mandlige og kvindelige padelspillere i alle aldre og på alle niveauer.

Seriespil

Seriespil

Alle PDL Centers har et seriespil. Antal divisioner og klasser afhænger af antal spillere. Målet er at have en dame- og en herreserie.

Seriespil for studerende

Seriespillet for studerende fungerer ligesom vores normale seriespil, men henvender sig udelukkende til studerende. Antal divisioner afhænger af antal deltagere.

Børne- og ungdomsserie

Seriespil for børn og unge, der fungerer ligesom vores normale seriespil, men henvender sig til børn og unge op til 18 år.

Hvilket padelniveau spiller du på?

PDL følger MATCHis niveauer. Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau du er på, kan du få hjælp af en af vores trænere.

  1. Aldrig haft et bat i hånden.
  2. Begynder. Er i gang med at lære det grundlæggende i padel.
  3. Begynder, øvet. Kan det grundlæggende i spillet, men har ikke helt styr på grundslag og har svært ved at bruge væggene.
  4. Fritidsspiller. Har spillet i et stykke tid og har godt styr på det grundlæggende, kan øge tempoet i spillet, men spiller lidt ujævnt.
  5. Gennemsnit. Har spillet i et par år, og selvom du ikke er noget kæmpe talent, slår du for det meste bolden over nettet med en rimelig kraft i slaget. Serv/slip og lignende kan stadig være ujævne
  6. Gennemsnit, øvet. Som niveau 5, men med bedre smash og specialslag. Har også bedre og mere konsekvent kontrol.
  7. Erfaren. Kan forsvare og vende spillet. Kan opretholde trykket på modstanderen med tunge volleys og sætte spillet op til og slå vinderslag. Ud over at spille kampe er du sandsynligvis også begyndt at træne specifikke padeløvelser.
  8. Dygtig. Du behersker samtlige tekniske og taktiske aspekter af spillet. Kan læse spillet og udnytte forskellige taktiske elementer afhængigt af modstanderen. Du er sandsynligvis en af de bedste spillere i din klub og spiller padel regelmæssigt, sandsynligvis med en træner.
  9. Ekspert. Er blandt de absolut bedste, behersker spillet på højeste niveau og opnår gode resultater i nationale turneringer.
  10. Verdensklasse. Som Fernando Belasteguín, Paquito Navarro eller tilsvarende i deres storhedstid, bare endnu bedre.