Vinderbane er en konkurrence, hvor man konkurrerer individuelt. Den kræver mindst otte deltagere og to baner. Inden den første kamp bestemmer man partner, modstandere og bane ved hjælp af lodtrækning. Hver kamp spilles enten på tid, cirka 10 minutter, eller til 24 eller 32 point. Vinderparret rykker et trin op, og taberparret rykker et trin ned. Inden næste kamp skifter man medspiller med det par, man skal spille mod. 

Vinderbane resulterer hen ad vejen i mere og mere lige kampe, hvilket mange sætter pris på. 

Ved denne aktivitet er der som regel ingen træner med på banen, men PDL’s personale hjælper med at starte hver kamp, hvis de spilles på tid.

Vil du booke vinderbane? Kontakt dit nærmeste PDL Center!